Dansk | English
På Klinikken
På Klinikken

På klinikken

Når man sidder ved unit'en, kan det være svært at mærke, at man gør noget forkert. De smerter, der senere melder sig, er imidlertid sikre tegn på, at noget bør ændres. Men hvordan finder man ud af, hvad man gør forkert? Et konsulentbesøg kan hjælpe hver enkelt af jer med at udpege netop jeres problemer. Og vigtigst af alt: hvad I kan gøre for at løse dem.

Jeg tilbyder konsulentbistand og ekspertise der vil hjælpe med at forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø på klinikken.

Læs mere

Med den fornødne viden kan I selv finde alternative arbejdsstillinger som gør hverdagen lettere. Selv med de krævende arbejdsstillinger og det store pres, som ofte findes på klinikken, kan det lade sig gøre.

Min erfaring fra mange besøg på tandklinikker i ind- og udland viser, at tandpersonalets arbejde kan lettes betydeligt ved en bedring af arbejdsstillingerne. Ofte er det ikke de helt store ændringer der skal til.

Du kan selv ændre din arbejdsstilling

En sund arbejdsstilling handler mere om den måde, du bruger din krop på end om dyrt ergonomisk udstyr. Uanset om man har investeret mange penge i ergonomisk udstyr eller ej, handler det om at bruge det man har, på den mest hensigtsmæssige måde. Det, der kan hjælpe jer, er altså ikke møbeldesign, men viden om funktionel anatomi.

Et besøg på klinikken kunne se sådan ud:

9.00 – 10.00: Jeg starter med at kigge på jer imens I har patienter, danner mig et indtryk af jeres siddestillinger og klinikkens indretning.

10.00- 11.00: Alle er samlede, uden patienter. Jeg introducerer jer for dagens forløb og taler om ergonomi, med jeres klinik i centrum.

11.00 – 14.00: I har patienter, jeg kigger på jer individuelt og kommer med råd til ændringer af jeres arbejdsmønster. I har mulighed for at prøve det af på jeres patienter med det same og ikke mindst melde tilbage og stille spørgsmål, så alle er afklarede inden dagen er omme.

14.00 – 15.00: Jeg fortæller om fælder på jobbet, hvad i kan gøre for at undgå disse og hvordan I kan hjælpe hinanden. Der vil være mulighed for, på skift, at arbejde omkring unit´en, hvor de andre kigger på. Til sidst skal i være aktive. I skal mærke led-balancen i kroppen og have en fornemmelse af, hvilken betydning kropsbevidsthed har for jeres arbejdsdag. Jeg vil præsentere jeg for nogle øvelser, som kan aflaste jer.

Dette er et eksempel på, hvordan det kunne foregå. Nogle klinikker har det passet således, at vi har lavet et gå-hjem-møde i stedet for.

Priseksempel: En dag på klinikken fra 9.00 til 15.00. 6.000,- plus 500,- /person (plus evt. geografisk tillæg)

Opfølgning

Det er en god ide at følge op på sådan en dag. Der er en risiko for at gode tiltag så småt løber ud i sandet igen, fordi der ikke er nogen til at holde alt det gode ved lige. Derfor anbefaler jeg, at et besøg på klinikken følges op 6- 12 måneder efter det første besøg.

Kontakt mig og få et uforpligtende tilbud. Lad os finde den bedst mulige løsning ud fra jeres klinik og jeres behov.

Jægergårdsgade 42, 1. sal - DK-8000 Århus C · Mette: (+45) 40 92 21 42 - mette@krebsergonomi.dk